Ohøj!
Så er jeg diskret trådt ind i bloggens verden! Meningen med dette er faktisk at jeg er gået i gang med projekt "SERIØST vægttab" (ja i know - nytårsfortsætternes klassiker, men nu skal det simpelthen være) og har på fornemmeren at det bliver nemmere at holde mig selv i ørerene, hvis nogle følger med på den anden side?! Måske jeg kunne være heldig at finde opbakning, gode råd og andre at dele opture og nedture med? :)
Det er sørme ikke nemt at tabe sig - især ikke når der efterhånden har sneget sig 20 kilo ekstra på sidebenene, uden jeg ligesom havde nosser nok til at indse det (og hvor pokker kom de egentligt fra BTW?) - og jeg håber at skabelsen af denne blog i hvert fald kunne gøre det en smule nemmere for mig! Fingers crossed..
Udover min fornurlige rejse og søgen efter en sundere krop, ønsker jeg at dele et lille stykke af livets og hverdagens lagkage! Mine (forhåbentligt mange fremtidige) sejre, opskrifter, outfits, inspiration, hverdagsstuff og andre lækkerier.
Med en rygrad som en regnorm påbegynder jeg hermed mit projekt "en-eller-anden-dag-vil-jeg-gerne-kunne-passe-et-par-skinny-jeans-uden-at-have-muffin-top"! Håber i vil følge med, give jeres mening til kende og bakke op i de svære (læs: sugarcravende) tider.
Maybe someday er jeg inspiration for andre der også ønsker at sige permanent farvel til de uønskede (og ofte usunde) kilo!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar